|
En Kaimann 1971 Formel Vee genfødes:
Efter jeg har været til Copenhagen
Historic Grand Prix en del gange, er interessen for
historisk motorsport blevet større og større. Da jeg sidste år også var til
Bugrun på Mantorp racerbanen i Sverige, hvor der bl.a. var formel vee løb,
fandt jeg ud af at jeg bare måtte prøve at eje/køre en formel vee racer. At
sidde i en "rigtig" racerbil med en bokser motor lige bag ryggen, må bare prøves.
- Efter en del søgning lykkedes det at købe et
projekt i foråret 2009. En Kaimann formel vee med vw 1600 motor bygget af Kurt
Bergmann Racing i Østrig i 1971. Bilen skal
have hele turen, da den har stået stille i mange år. Den er tidligere
påbegyndt restaurering i Belgien, men kom til Danmark i 2004, hvor den har
stået uberørt indtil nu. I følge formel registret
har bilen tidligere kørt i England og Holland men jeg har desværre ikke
kunne finde ud af mere vedr. bilens historie. Renoveringen af glasfiber
delene har dog afsløret lidt information om bilens lange "karriere",
da de ca. 8 forskellige farvelag jo evt. på sigt kan fortælle i hvilke teams/lande bilen har
kørt.
- Bilen var som ovenfor nævnt med 1600 motor,
og havde påmonteret vinger på frontnæsen samt hækvinge. Det kan for så vidt
godt bruges til de danske og svenske løb, men da jeg gerne vil deltage i en mindre
klasse (Div. 2) skal disse ting ændres. Hækvingen som er bygget sammen med
motorcoveret kan jeg selv ændre med lidt glasfiber arbejde. Frontnæsen er en
helt anden snak - den kunne måske godt tilpasses lidt men jeg vil gerne have
den "rigtige", front som passer til en Kaimann uden vinger på fonten.
Efter lang tids søgning fik jeg ved et tilfælde et tip fra en anden Kaimann
ejer i Holland,
om en østriger som har lavet en form af den originale front. Efter lidt mailen frem
og tilbage lykkedes det at få lavet en ny front som jeg modtog i Dec. 09.
- Udover den nye frontnæse skulle de andre glasfiberdele (sidestykker,
topstykke og motorcover) renoveres da de mange år havde sat sine spor.
Inden jeg gik i gang med dette job, havde jeg ikke fantasi til at det sammenlagt
ville tage over 200 timers arbejde. Glasfiber er virkelig noget møg at arbejde
med - skulle jeg gøre det om, havde jeg nok valgt at få en professionel til at
lave nye dele ved at lave forme af de gamle dele, men nu er det færdigt og
synes resultatet er blevet rimelig godt - nu skal det bare males.
- Som tidligere nævnt har jeg valgt at "ombygge" bilen, så jeg kan
køre i en mindre klasse (Div. 2) dette har bl.a. betydet at jeg desværre ikke
kan bruge den ellers helt nyrenoverede 1600 motor som sat i bilen da jeg købte
den. Da jeg endnu
ikke helt er uddannet motor-nørd har jeg fået hjælp til at bygge en helt ny
1300 motor (longblok). Motoren er virkelig lavet efter alle kunstens regler med
bl.a. lettet og afbalanceret svinghjul og krumtap samt
hysterisk afvejede plejlstænger og stempler. Topstykkerne har fået nye styr, kanalerne er portet, sæderne
er fræst 3 vinklet og de er fræst 2,5 mm. i dybden for at komme op på comp. 9:1 +
mange andre små ting som sammenlagt gerne skulle give en velkørende og
driftsikker motor.
- Processen med at få bilen gjort klar til igen at frekventere en racerbane har
vist sig at være meget mere tidskrævende, end jeg i første omgang havde
regnet med. - såvel tidsplan som budget er desværre for længst overskredet.
Men for nu ikke at miste modet helt meldte jeg mig i Okt. 2010 til et DASU
arrangement på Padborg Park, hvor man kunne prøve en moderne Formel Ford 1600.
Vejret viste sig selvfølgelig fra sin værste side, så den ”lille” racer
var noget af en udfordring på den meget våde og glatte bane. 170 hk. til en vægt
på kun 420 kg. var noget af en opgave. På trods af vejret var det dog
alligevel en kæmpe oplevelse, som gav ekstra motivation til at bruge nogle
flere timer i garagen !!
(Du kan se billeder fra Padborg Park her: http://fotoalbum.nikolajholk.dk)
- En Kaimann formel vee køre af en eller anden grund altid med ATS fælge - min
er ingen undtagelse og har de originale fælge fra 1971 (er datomærket
indvendig i fælgen). De var dog meget lidt pæne, men efter en sandblæsning,
to lag grundmaling, to lag sølv og to lag klar lak kom de igen til at se helt
hæderlige ud.
- Da bilen manglede begge benzintanke har jeg været meget i tvivl om hvordan de
skulle laves - der medfølger jo ikke lige nogen byggevejledning når man genopbygger
en gammel formelbil. Jeg besluttede mig derfor for at starte med at lave en træmodel
for at være helt sikker på størrelse, form, befæstning m.v. Derefter har jeg
fået hjælp fra en pladesmed til at lave dem i alu. og nu skal der bare
indsættes noget sikkerhedsskum, som oprindeligt kommer fra flyindustrien.
Du
kan se fotos fra renoveringen og de mange del-projekter herunder:
|
Motorcover |
|
ATS Fælge |
|
Ny 1300 motor |
|
Ny
frontnæse |
|
Godt begyndt
... |
|
De første
fotos |
A |
|
Andre fotos:
|
|
Diverse
fotos af andre Kaimann |
|
Diverse fotos
af andre Formel Vee |
Datakort: |
|
|
Type: |
Formel
vee 1300 cc. med db. karburator |
Mærke: |
Kaimann |
Producent: |
Kurt
Bergmann Racing - Wien, Østrig |
Årgang: |
1971 |
Motor: |
VW
type 1, luftkølet, 4 cylinder bokser motor |
Effekt: |
Ca. 80 - 85
hk. |
Gearkasse: |
VW
original, 4 gear frem, 1 gear bak |
Bremser,
for: |
VW
originale skivebremser |
Bremser,
bag: |
VW
originale 40 mm. tromler |
Hjul: |
5,5
x 15" ATS alufælge |
Dæk: |
Dunlop
racing |
Ramme: |
Rørramme
i stålrør |
Bodywork: |
Glasfiber |
Støddæmper,
for: |
Torsionsfjeder,
gasstøddæmper, anti-roll bar |
Støddæmper,
bag: |
Coil-over
støddæmper, Z-formet anti-roll bar |
Vægt: |
Ca.
380 kg. |
Mål: |
B:
160 cm. L: 335 cm. |
Links:
Gamle presseklip og annoncer:
(klik på billedet for at åbne som PDF-fil)
|
|
6Motor
Revy, Jan. 19677 |
Teknik
og Hobby, Nov. 1967 |
|
|
|
|
Motor
Sport, Maj 1968 |
Motor
Sport, Juli 1969 |
|
|
|
|
Motor
Sport, Feb. 1970 |
Diverse udklip |
|
|
|
Diverse
annoncer |
|
|